MAIL HOME
g PROSEED f PRODUKTER d SILOFORHANDLERE s PROJEKTER a KONTAKT
Scafco Hutchinson Neco

Hutchinson
 
Hutchinson leverer integrerede systemer, der tømmer siloen for korn. Deres mest populære produkt i Danmark er Power Sweep, hvor systemet betjenes udelukkende uden for siloen. Motoren på det udvendige driv-arrangement leverer effekt til både tømmesneglen og fejesneglen.

Power Sweep fås i størrelser fra 15 til 25 cm til siloer med en diameter på 4,50 til 18,30 m. Der findes forskellige typer tømnings-hoveder: vandret, lodret eller med 25 graders hældning.
 

 

Sådan virker det:
Siloen tømmes ved at starte tømmesneglen og åbne centerudløbet. Når kornet stopper med at flyde gennem centerudløbet, åbnes mellemudløbene. Når kornet også stopper her, aktiveres fejesneglen, som herefter fører det resterende korn mod centerudløbet ved at bevæge sig rundt i siloen. Alle brønde og rør er galvaniseret eller pulvermalet for lang levetid.

Systemet indeholder følgende:

  • Centerudløb og leje-monterede udløbsskud med gearkasser
  • Passende antal mellembrønde og rullestøttede udløbsskud
  • Tømmesnegl under silo-gulvet
  • Fejesnegl
  • Særlig flange på silovæggen
  • Betjeningspanel